VIDEO: Stormen ramte Østjylland
Se de dramatiske billeder
7. dec 2013, kl. 11:09
Mere end 30 dage gammel
Det gik ikke stille for sig, da stormen Bodil torsdag ramte Østjylland for fuld kraft.
Samtlige politikredse opfordrede østjyderne til at blive hjemme, busserne kørte i garage, og de planlagte pokal-fodboldkampe blev aflyst.
I Randers gjorde stormen det uhyre vanskeligt at slukke en voldsom villabrand i den nordlige del af byen. Flere gader blev afspærret, mens brandvæsenet forsøgte at forhindre ilden i at brede sig til andre ejendomme.
Heldigvis kom ingen personer til skade - hverken i forbindelse med branden i Randers eller andre steder i Østjylland.
I videoen øverst på siden kan du se en reportage fra den dramatiske eftermiddag og aften, hvor stormen var kraftigst.