Flot video! Se de bedste øjeblikke fra Aarhus 2017

Der har været 450 forskellige kulturarrangementer, i forbindelse med at Aarhus har været Europæisk Kulturhovedstad 2017

04:56

Videoen er fem minutter lang og samler optagelser fra adskillige forestillinger, koncerter og shows i hele år 2017. Kredit: Wasabi Film Video: Wasabi Film

Aarhus 2017 har fået filmselskabet Wasabi Film til at producere en video med de bedste øjeblikke fra Aarhus 2017.

Det er der kommet en stemningsfuld video på fem minutter ud af, som du kan se øverst i artiklen.

De store lysende vikingeskibe var en del af åbningsshowet.

Kulturåret begyndte den 21. januar i år, da Aarhus midtby udgjorde scenen i et spektakulært lysshow med korsangere, fyrværkeri og åbning af Dronningen.

Omkring 70.000 publikummer var mødt op i byen.

Omkring 70.000 folk var mødt op den kolde dag sidst i januar, da Aarhus 2017 blev skudt i gang.

Siden er der blevet afholdt 450 arrangementer i hele Region Midtjylland.

Blandt de største kan nævnes friluftsforestillingen om vikingen Røde Orm, som Det Kongelige Teater fremviste på plænen uden for Moesgaard Museum i Aarhus og forestillingen Watermusic i Randers, hvor hele havneområdet blev forvandlet til en teaterscene med sangerinden Oh Land i hovedrollen. 

13 årige Oliver Arndt de Thurah hilser på Kronprinsesse Mary efter Watermusic-forestillingen på Randers Havn. Foto: Bo Amstrup - Scanpix

Det var også en del af Aarhus 2017, da Mindeparken i Aarhus blev spraymalet rød og hvid, og danskere i hele landet blev forarget.

Kunstværket fik også en kommentar med på vejen af selveste Dronning Margrethe. Den var dog ikke sønderligt positiv. 

Læs også Dronningen om spraymalet park: Ikke den mest fikse løsning

Kulturhovedstadsåret sluttede i går med et kæmpe show i Hvide Sande, som blev transmitteret direkte på siloerne bag Dokk1 i Aarhus. Derudover fik aarhusianerne 75 gratis koncerter og et fyrværkerishow. 

Det er hollandske Leeuwarden-Fryslân og Valletta på Malta, der er Europæiske Kulturhovedstader 2018. 

Herunder kan du se finalen, og øverst i artiklen kan du se de bedste øjeblikke fra hele året.

00:57

VIDEO: Fyrværkeri brager kultur-stafetten videre.

Luk video