Video: Randers ramt af jordskælv i øvelse
Randers var vært for en stor jordskælvsøvelse i weekenden
Her i weekenden kom 44 personer til skade ved et større jordskælv i Randers. Heldigvis ikke i virkeligheden, men sådan var scenariet i en øvelse, som Falck havde stablet på benene.
Ved øvelsen deltog eksperter fra lande som England, Frankrig og Hviderusland, men også det lokale beredskab bistod i redningsarbejdet, som var en storstilet øvelse, der tog mange, mange timer.
Læs også
Også hundene skulle testes. De blev udstyret med et kamera, så man kan evaluere på redningshundenes indsats.
De er vigtige, for de er de første, der kommer ind i området og lokaliserer, hvor de tilskadekomne er, siger Bjarne Jørgensen, områdeleder hos Falck i Randers
Falck har tilrettelagt øvelsen for udenlandske specialister, der weekenden igennem var sat på krævende opgaver.
Læs også
Evalueringen efter øvelsen viste tilfredshed, og det bliver sandsynligvis ikke sidste gang, at Falck i Randers er vært for en lignende øvelse.
Det, vi har bygget op her, er helt unikt, og derfor forventer vi også yderligere øvelser fremadrettet, Bjarne Jørgensen.
Se hele indslaget i videoen øverst i artiklen.