Her ankommer den første båd i kæmpe kapsejlads

Den spektakulære kapsejlads, Volvo Ocean Race, rammer fredag Aarhus. Den første båd kunne ses fra breden kort efter kl. 15

Det var dette skib, som var det første i Aarhus.

Det var dette skib, som var det første i Aarhus.

Mange tilskuere ser med fra breden.

1 af 3

Fredag først på eftermiddagen begynder bådene fra Volvo Ocean Race at komme til Aarhus, og TV2 ØSTJYLLAND sendte live på Facebook, da den første båd skulle ind og vende i vandet foran Dokk1 på havnen i Aarhus.

Se med herunder:

Det er første gang, sejladsen er i Danmark, og flere tusinder står klar på havnen i Aarhus for at følge de store sejlbåde, der kommer helt tæt på land, når de vender i vandet tæt ved havnefronten.

Illustration: Her kan du se, hvordan bådene kommer ind i Aarhus Havn og vender ved Dokk1. Foto: volvooceanraceaarhus.dk

I Aarhus har man i mange år forsøgt at positioner sig inden for sejlsport med blandt andet et hav af sejladser og et nyt, stort sejlsportscenter.

- Vi er glade og stolte. Det her er ikke noget, man for forærende. Sejlsporten i Aarhus har lavet et stort stykke arbejde og været dygtige til at udvikle sin position gennem de seneste 15-20 år. Sammen med VM senere på sommeren - også i Aarhus - er det her er en kulminationen på det store arbejde, siger event manager i Aarhus Kommune, Finn Lyck, som gennem adskillige år har arbejdet på at få kapsejladsen til Aarhus.

02:10

VIDEO: Finn Lyck forklarede fredag formiddag mere om Volvo Ocean Race.

Luk video

Omkring klokken 14.00 havde flere tusinde personer taget plads rundt om på havnen for at følge de store sejlbåde.

00:31

VIDEO: Her ses nogle af dem, som fredag ved middagstid var taget ned på Aarhus havn for at følge Volvo Ocean Race fra tæt hold.

Luk video

Med sine 83.000 kilometer er årets Volvo Ocean Race-rute den længste nogensinde i kapsejladsens 44 år lange historie, og den tager de 80 sejlere - heraf to danskere - med gennem fire oceaner og seks kontinenter.

Ruten fra Gøteborg til Haag, der altså først går en tur op til Norge, inden det bliver Aarhus' tur. Lørdag slutter den otte måneder lange kapsejlads i Haag i Holland. Foto: volvooceanraceaarhus.dk

Fakta om Volvo Ocean Race

  • Besøger på ruten 12 værtsbyer og gennemfører en mærkerunding i Aarhus.
  • Er i 2017-18 udgaven 45.000 sømil, hvilket svarer til 83.000 kilometer
  • Blev skudt i gang i oktober sidste år, og efter otte måneders sejlads når sejlerne måldestinationen 23. juni 2018.
  • Har denne gang syv deltagende teams, som er Vestas 11th Hour Racing, AkzoNobel, Team Brunel, Dongfeng Race Team, MAPFRE, Sung Hung Kai / Scallywag og Turn the Tide on Plastic.
Kilde: Volvooceanraceaarhus.dk