VIDEO: Guldet i hus
Jublen brød løs efter Bakken Bears-sejr
3. maj 2013, kl. 11:12
Mere end 30 dage gammel
Glæden fik frit løb, da Bakken Bears i aftes vandt det danske mesterskab i basketball.
Guldmedaljerne kom i hus, efter at aarhusianerne på udebane vandt den syvende og afgørende DM-finale mod Svendborg Rabbits. Opgøret endte 92-83 til Bakken Bears.
I videoen øverst på siden kan de se de afgørende sekunder, hvor uret tæller ned til den aarhusianske triumf. Få øjeblikke senere bryder jublen løs blandt Bakken Bears-spillerne og de medrejsende fans.
Videoen er fra tv-stationen dk4's direkte transmission fra finalekampen i aftes.