Vej spærret efter ulykke: Ung cyklist i kritisk tilstand
Brendstrupgårdsvej nær Aarhus Universitetshospital i Skejby var fredag aften afspærret efter en alvorlig trafikulykke
Opdateret lørdag kl. 7.15: Den 22-årige cyklist er uden for livsfare. Det oplyser Østjyllands Politi til Ritzau lørdag morgen.
Læs også
En bilist er fredag aften kort før kl. 19 kørt sammen med en ung kvindelig cyklist på Brendstrupgårdsvej i det nordlige Aarhus. Cyklisten er kørt på sygehuset i kritisk tilstand.
Det oplyser Østjyllands Politi til TV2 ØSTJYLLAND.
- Hvad der præcist er sket i forbindelse med ulykken, ved vi endnu ikke. Vejen er spærret, imens en bilinspektør arbejder på stedet, sagde vagtchefen hos Østjyllands Politi, Morten Hansen, tidligere på aftenen til TV2 ØSTJYLLAND.
Kl. 22.37 er vejen dog atter åben igen, og bilinspektøren er færdig på stedet.
Han skal forsøge at klarlægge, hvordan ulykken kunne ske.
Føreren af bilen var ifølge politiet en yngre mand. Den kvindelig cyklist er i 20'erne.
- Den unge kvindelig cyklists tilstand ved vi ikke mere om på nuværende tidspunkt, end at den er kritisk, sagde Morten Hansen fredag aften.