Valgkampen raser i Holme
Mens valg til menighedsrådet de fleste steder er en stille affære, sætter sognepræst Kirsten Hald sindene i kog i Holme.
Det kommende valg til menighedsrådet finder sted tirsdag den 11. november. I langt de fleste sogne er der ikke kamp om pladserne. Men i 18 af de i alt 336 sogne i Århus Stift har medlemmerne af folkekirken mulighed for at være med til at afgøre, hvem der skal sidde i det kommende menighedsråd.
Holme er et af de få steder, hvor vandene er dén grad er delt på en måde, så selv Moses ville være misundelig.
På den ene side står sognepræst Kirsten Halds tilhængere. På anden side Netlisten, som mener, at Kirsten Hald bestemmer alt i sognet.
Du kan høre de forskellige meninger brydes på TV 2 | ØSTJYLLAND i aften fra klokken 19.30.
Indtil da kan du se et indslag fra den 7. juni 1996, da biskop Kjeld Holm forsøgte at holde møde med menighedsrådet i Holme ved Århus. Ved mødet demonstrerede Kirstens Halds tilhængere, og demonstrationen udviklede sig, så politiet måtte tilkaldes. Det indslag kan du se ved at trykke her.
Du kan også gense et Nærbillede af sognepræst Kirsten Hald fra den 17/6 2008 ved at trykke" target="_blank">http://www.tv2regionerne.dk/reg2005/player.aspx?id=429610&r=7">trykke her.