Vagter skal sikre Klostertorv
Gårdvagter skal skabe ro og orden
Gårdvagter bliver fremover en del af bybilledet på Klostertorv i Aarhus. Såkaldte sociale gårdvagter skal være med til at skabe ro og bedre forhold i området.
Det sker i forbindelse med oprettelsen af et fixerum til misbrugere nær torvet.
- Børn kan lide at kaste med sne, når det er vinter, og så kan en gårdvagt bryde ind. Ligesådan med de sociale viceværter, de kan gribe ind, hvis de udsatte er for "vilde". Her er der dog tale om voksne, og de kan være sværere at arbejde med, fordi de måske er påvirkede, udtaler Morten Aagard, der leder af Kirkens Korshær i Aarhus til DR Østjylland.
Klostertorv har igennem flere år været tilholdssted for narkomaner, alkoholikere og andre udsatte grupper, nu skal to såkaldt sociale viceværter være med til at få skabt ro og orden.
Jobbene som social vicevært skal besættes som senior-jobs, fordi man mener, at livserfaring vil være en god egenskab i jobbet.