Væltet campingvogn skabte kø på motorvejen

Oprydningen efter et uheld med en campingvogn på E45 giver tæt trafik nær Ejer Bavnehøj

Der er kø på E45, efter en campingvogn væltede mandag eftermiddag. Arkiv Foto: Anette Pedersen

Opdateret kl. 15.30

Der er nu ryddet op på stedet, og køen er væk.

Mandag eftermiddag væltede en campingvogn på den østjyske motorvej E45 i sydgående retning nær Ejer Bavnehøj. Uheldet skaber flere km kø og spærrer nødsporet og den ene vognbane.

Den fylder meget sådan en campingvogn, når den er delt op i stumper

Jørn Lindhardt, vagtchef

Det oplyser Sydøstjyllands Politi til TV2 ØSTJYLLAND.

- Vi er på stedet, hvor brandvæsenet er i gang med oprydning, men uheldet giver to-tre km kø. Heldigvis er det nok hurtigt overstået, siger vagtchef Jørn Lindhardt til TV2 ØSTJYLLAND.

Motorvej kan blive helt spærret

- Men den fylder meget sådan en campingvogn, når den er delt op i stumper, fortsætter han.

Det er muligt at passere uheldsstedet med forsigtighed i den yderste vognbane.

Læs også Slagsmål ved Bazar Vest: To mænd anholdt for knivstik i baller

Vejdirektoratet oplyser dog, at der kan blive kortvarigt spærret helt på motorvejen for at få alle dele fra campingvognen fjernet.

I modsatte retning nordpå har uheldet skabt en mindre kiggekø, så her skal bilisterne også være ekstra opmærksomme.