Uvished om handicappedes job
Usikkert om 15 unge psykisk handicappede kan fortsætte som gartnermedhjælpere på Dansk Landbrugsmuseum efter kommunalreformen.
Uvished om fremtiden har ramt Haveholdet, som beskæftiger 15 unge psykisk handicappede på Dansk Landbrugsmuseum ved herregården Gl. Estrup nær Randers.
Usikkerheden skyldes kommunalreformen, der flytter en række opgaver fra amterne til kommunerne. Dermed bliver det et åbent spørgsmål, om arbejdspladsen for de unge handicappede kan fortsætte.
I disse dage er de unge på Haveholdet ved at gå i gang med forberedelserne til museets julemarked, hvor der skal sælges juledekorationer, adventskranse og andre julerier. Resten af året koncentrerer Haveholdet sig om at passe Den Landbrugsbotaniske Have, Æbleplantagen og alle museets udearealer.
Se mere om den specielle arbejdsplads i TV2 / ØSTJYLLAND kl. 19.30.