Utilfredse arbejdsløse

Kalder ny aftale asocial

En asocial lappeløsning. Så kontant er Århus Arbejdsløshedsnetværk i deres dom over regeringen og Enhedslistens dagpenge-aftale, der blev indgået i aftes.

- Der er ikke brug for flere lappeløsninger som akutpakkerne eller regeringens nye midlertidige ydelse, som svarer til kontanthjælp. I stedet er der brug for en permanent løsning, hvor alle, som kan arbejde, enten tilbydes et job til overenskomstmæssig løn eller kan få dagpenge, lyder det fra talsmand Morten Holck.

1. maj protesterede gruppen da statsminister Helle Thorning-Schmidt var på talerstolen på Tangkrogen i Aarhus og Århus Arbejdsløshedsnetværk er klar med flere protester.

- Hvis ikke regeringen ændrer kurs, vil vi se flere protester som dem 1. maj, siger Morten Holck.