Unge mistænkt for at sætte ild til bil
To unge mænd blev i nat anholdt og mistænkes for at sætte ild til en bil i Lystrup ved Århus
24. jul 2008, kl. 08:35
Mere end 30 dage gammel
En bil i blussende flammer på p-pladsen ved Elstedhøj i Lystrup ved Århus fik i nat vidner til at reagere.
Da politiet nåede frem, gav de et meget fint signalement af to unge mænd, som blev set løbe fra stedet.
Kort efter anholdt politiet to mænd på 17 og 18 år, som passede meget fint på beskrivelsen.
Ordensmagten vil nu vurdere, om de skal fremstilles.