Unge hærger butikscenter: - Kunderne tør ikke komme

De forretningsdrivende i Frydenlundscentret i Aarhus er ved at være godt trætte af smadrede butiksruder, hash-rygning og chikane

Smadrede ruder, åbenlyst hashsalg, ødelagte butikker og utrygge kunder. Det er dagligdagen i indkøbscentret Frydenlund i Aarhus V. Her har ejeren af bodegaen Pusterummet nu fået nok.

quote De kunder, jeg havde om aftenen, er væk. De tør ikke komme.

Bente Pedersen, bodegaejer

- Der står 15-20 unge her hver aften. Ingen tør gå forbi, fordi de bliver antastet. De kunder, jeg havde om aftenen, er væk. De tør ikke komme, fortæller bodegaejeren Bente Pedersen til TV2 ØSTJYLLAND.

Ifølge hende har urolighederne stået på siden sidste sommer, hvor bandekonflikten hærgede i området. Den er der tilsyneladende faldet ro over, men det mærker de endnu ikke i Frydenlundscentret.

Sådan ser kiosken i centret ud i øjeblikket. 
Sådan ser kiosken i centret ud i øjeblikket. 

- Politiet er søde til at komme, men de kan jo ikke gøre andet end at bede de unge om at forlade stedet. Og så kommer de igen, når politiet er kørt, siger Bente Pedersen.

Og det er ikke kun hende, der føler sig chikaneret af de unge.

Har forsøgt at råbe politikerne op

I centret ligger også en Fakta-butik, og her er man også frustrerede.

- Vi kan bekræfte, at forholdene omkring Fakta og de øvrige butikker i centret på Frydenlunds Allé er fuldstændig uacceptable. Der er grupper, der skaber meget utryghed for såvel vores medarbejdere som for vores kunder, lyder det i et skriftlig svar fra informationsdirektør i Coop, Jens Juul Nielsen.

- Vi har gjort og gør en række ting for at forebygge det. Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt til at skabe den nødvendige ro. Så umiddelbart kan vi kun se, at en endnu større tilstedeværelse fra politiets side, vil kunne hjælpe her og nu, fortsætter han.

Bente Pedersen har også forsøgt at råbe såvel udlejeren af centret som politikerne op – indtil videre uden held. Nu frygter hun for fremtiden.

- Hvis min gæster ikke tør komme, ja så er det klart, så må jeg lukke, siger hun.

I Hadsten er problemet, at centret i centrum er byen står nærmest forladt. Se mere i indslaget her. 

Skal tage andre midler i brug

Der kan dog være hjælp på vej. Politisk ordfører for Socialdemokraterne i Aarhus, Anders Winnerskjold, lover nemlig, at der nu kommer fokus på problemerne i Frydenlundscentret.

- Vi hører dem nu. Jeg har ikke været bekendt med det før nu. Men vil gerne slå fast, at uro og utryghed er fuldstændig uacceptabelt. Det skal være trygt at være borger og drive forretning i Aarhus Kommune, siger politikeren til TV2 ØSTJYLLAND.

quote Jeg vil gerne slå fast, at uro og utryghed er fuldstændig uacceptabelt. Det skal være trygt at være borger og drive forretning i Aarhus Kommune.

Anders Winnerskjold (S)

Han opfordrer folk i området til altid at ringe til politiet, hvis de oplever problemer.

- Og så skal vi også tage andre midler i brug. Vi skal have fat i vores SSP-folk og gadeplansmedarbejdere, så vi kan få identificeret de unge, der laver ballade, siger Anders Winnerskjold.

Frydenlundscentret ligger ved Viborgvej og Frydenlunds Allé i det vestlige Aarhus.

Vi har forgæves forsøgt at få en kommentar fra udlejeren i centret. 

Se mere derfra i indslaget øverst i artiklen. Herunder kan du se et længere interview med Anders Winnerskjold:

 

 

kræft2

Kræftramte børnefamilier: Umenneskeligt at skulle til København

Irma Mogensen har sammen med seks andre kvinder lavet en bog om livet samt madopskrifter fra deres liv

Livskloge damer vil have unge til at forstå de gamle retter

Festugepapir2

Aflyst festuge ender i parcelhuse

Oliven spejderne er blevet kåret som årets lokale forening i Region Midtjylland

Fra 0 til 100 medlemmer på 22 måneder: Oliven Spejderne kåret som årets forening i Region Midtjylland

118243415_1037632156654418_3697383581706940053_o

playAarhus-rapper blev lagt i håndjern ’uden grund’: - Politiet bør bære kropskameraer

20200929142912269_1000.jpg

Sundhedsministeriet holder pressemøde om vaccinationsindsats mod COVID-19