To unge fundet døde i bekendts lejlighed

19-årig og 20-årig er begge fra lokalområdet. De har formentlig eksperimenteret med stoffer.

Til stede i lejligheden var der ifølge politiet kun de to afdøde samt lejlighedens beboer. Foto: Kim Haugaard - Ritzau Scanpix

To mænd på henholdsvis 19 og 20 år er lørdag aften fundet døde i et værelse hos en bekendt i Silkeborg.

Der er formentlig tale om en overdosis, og politiet er fortsat i færd med at efterforske hændelsen for at klarlægge den endelige dødsårsag.

Læs også 13 mænd bortvist fra forlystelsespark: To anholdt

Det oplyser vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi Jan Nørum natten til søndag.

- Vi har en mistanke om, at der er tale om en overdosis, men detaljerne vil jeg ikke komme ind på, siger han.

Til stede i lejligheden var der ifølge politiet kun de to afdøde samt lejlighedens beboer, en 21-årig mand.

- De afdøde havde lånt værelset og lagt sig ind for at sove. Men beboeren kunne ikke få liv i dem, så han ringede efter en ambulance, siger Jan Nørum.

Læs også Udsatte samles på sommercamp: - Stoffernes magt gjorde, at jeg ikke kunne være der for mit barn

De to unge mænd blev erklæret døde, da ambulancen nåede frem.

Eksperimenterede med medicin

Begge mænd er fra lokalområdet, og deres pårørende er underrettet.

Politiet modtog anmeldelsen lørdag klokken 22.11.

Læs også Frivillige har brug for hjælp til byfest - der er bare et lille minus

Tidligt søndag morgen oplyser politiet, at de afdøde formentlig har eksperimenteret med midlet "Doltard 30 mg".

- Det er et stærkt smertestillende middel, som kan være dødeligt i større mængder. Stoffet skulle lige nu være populært blandt unge i Silkeborg-området, skriver Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter.

00:34

Unge er meget risikovillige og lader sig ofte inspirere af andre i jagten på en rus, lyder det fra stofmisbrugsbehandler Michael Lillelund Pedersen, der arbejder på behandlingscenter Søby Park i Hammel.

Luk video

Ifølge politiet er Doltard receptpligtigt.

- Men de unge finder jo hurtigt ud af at købe sådan noget på nettet, siger vagtchef Jan Nørum tidligt søndag morgen.

Ifølge apoteket.dk er Doltard et "stærkt smertestillende middel", der "virker smertestillende ved at påvirke de områder i hjernen, der registrerer smerte".

Både apoteket.dk og min.medicin.dk advarer om, at der "er sket alvorlige fejl ved håndtering af dette lægemiddel", og overdosering af Dotard kan "medføre nedsat vejrtrækning og i værste fald død."

Læs også Ingen pårørende kom til bisættelsen: Vidste ikke, at Svend-Åge var død