Unge fra Gellerup hærger i Holmstrup
Uroen i Århus-forstaden Gellerup er flyttet til et nærliggende kvarter. Myndighederne vil problemet til livs.
Sommeren har været usædvanlig rolig i Gellerup, men der har været masser af ballade i Holmstrup, skriver Århus Stiftstidende.
Bebyggelsen er i de seneste måneder blevet hærget af unge, og mange af dem kommer formentlig fra Gellerup.
- Vi har haft en rigtig træls sommer. Jeg har kendskab til flere tilfælde, hvor beboere har overrasket unge, der er brudt ind i lejligheder. Lejerne er så skræmte, at de ikke tør anmelde det til politiet af frygt for hævn, siger medlem af afdelingsbestyrelsen i Holmstrup, Edvin Juhl.
- Vi kan konstatere, at de unge fra Gellerup valfarter hertil støttet af en håndfuld lokale drenge herfra til at udføre deres ballade, siger han og fortæller, at Holmstrup har nu bedt SSP om hjælp.
Og SSP, samarbejdet mellem skole, sociale myndigheder og politi, er parat til atgøre en indsats:
- Vi skal have styr på de her unge, siger SSP-chef Toke Agerschou.
Der er nu sat to SSP-konsulenter på sagen, ligesom et opsøgende team på fire personer skal inddrages. Også politiet vil arbejde med problemet.
Bliver en ung dømt for kriminalitet, som begået i afdelingen, hvor han bor, bliver hele personens familie smidt ud af deres lejlighed.