Unge AGF'ere i den rød-hvide trøje
Når U21-landsholdet tirsdag spiller skæbnekamp mod Skotland, er det med Frederik Krabbe og Jens Gjesing i truppen.
8. sep 2008, kl. 11:44
Mere end 30 dage gammel
Både Frederik Krabbe og Jens Gjesing er blevet indkaldt til U21-landsholdet, der tirsdag aften i Ålborg skal ud i en skæbnekamp mod Skotland. Det danske hold skal vinde for at blive toer i puljen og dermed kvalificere sig til to play off-kampe om en billet til EM-slutrunden i Sverige næste sommer.
Michael Lumb var oprindelig også en del af truppen, men han er blevet sendt hjem på grund af et flækket øjenbryn, han pådrog sig i fredagens kamp mod Finland.
Krabbe og Gjesing har tidligere optrådt for U21-landsholdet. 20-årige Krabbe står noteret for tre kampe, mens 22-årige Gjesing indtil videre har syv U21-landskampe på sit CV.