Ung motorcyklist dræbt
Bilist svingede ind foran ung mand på motorcykel
26. maj 2011, kl. 20:40
Mere end 30 dage gammel
En ung mand mistede tidligt torsdag aften livet ved en trafikulykke i krydset mellem Østre Ringvej og Oslovej i Silkeborg.
Ulykken skete, da føreren af en personbil ville svinge til venstre ad Oslovej fra Østre Ringvej.
- Føreren af personbilen overså en modkørende motorcykel og svingede lige ud foran den, siger vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi, Henrik Nielsen.
Motorcyklisten ramte ind i højre side af bilen, og den unge mand blev dræbt på stedet.
Den tragiske ulykke skete i krydset Oslovej/Østre Ringvej: