Ung mand styrtet ned fra altan

22-årig mand på operationsbordet efter fald på seks meter.

En privat fest i Skanderborg endte brat, da en 22-årig mand faldt seks meter ned fra en altan. Manden blev dårlig efter at have indtaget for meget alkohol, og han gik derfor ud på altanen for at kaste op.

Altanen har ikke noget rækværk, fordi den er under renovation. Det vidste den unge århusianer, men gik derud alligevel. Da han kastede op, fik han overbalance og faldt ud over altanen på anden sal. Søndag formiddag var manden på operationsbordet, hvor han blev opereret for indre blødninger i maven. /ritzau/