Ung kvinde voldtaget efter bytur
Yngre mand trak 22-årig kvinde ind i grønt område og voldtog hende. Politiet i Silkeborg efterlyser vidner.
Voldtægten fandt sted søndag morgen, efter at den 22-årige havde været i byen i sammen med nogle veninder.
Da værtshusene i Nygade lukkede klokken fem, sagde hun farvel til sine veninder og forsøgte forgæves at praje en taxi. Hun besluttede sig derfor i stedet for at begive sig hjemad til fods.
På et tidspunkt blev hun standset af en yngre mørklødet mand, der spurgte hende om, hvad klokken var. Mens kvinden ledte efter sin mobiltelefon for at kunne svare på spørgsmålet, rev manden pludselig tasken fra hende og smed den på jorden.
Han trak derefter den unge kvinde ind under nogle træer, hvorefter han flåede tøjet af hende og voldtog hende.
Ifølge vicepolitikommissær Jørgen Dalsgaard fra politiet i Silkeborg gjorde kvinden modstand og råbte op, hvilket fik to unge forbipasserende til at fatte mistanke.
De to unge mænd løb hen til stedet, hvor voldtægten fandt sted, hvorefter voldtægtsmanden flygtede fra stedet.
Den ene af de unge mænd forsøgte forgæves at indhente gerningsmanden, mens den anden hjalp kvinden op. De unge mænd spurgte kvinden, om de skulle kontakte politiet, men kvinden afviste og ville i stedet hjem. Mændene hjalp kvinden med at få fat på en taxi, hvorefter de gav hende penge til turen.
Den 22-årige kvinde anmeldte først voldtægten i går, mandag. Hun er netop flyttet til byen for at studere og er derfor ikke i sand til at udpege præcis, hvor voldtægten fandt sted.
Politiet har dog en formodning om, at voldtægten blev begået ved Søgade nær broen til det, der i folkemunde kaldes Odden.
Politiet hører meget gerne fra personer, der kan have informationer i sagen. Specielt er politiet interesseret i at høre fra de to unge mænd, der hjalp kvinden.
Voldtægten fandt formentlig sted ved Søgade nær broen til Odden:
http://maps.google.dk/maps?f=q&source=embed&hl=da&geocode=&q=s%C3%B8gade+silkeborg&sll=56.193383,9.582224&sspn=0.017789,0.055661&ie=UTF8&t=h&ll=56.170214,9.539309&spn=0.006881,0.021973&z=15" style="color:#0000FF;text-align:left">Vis stort kort