Ung kvinde overfaldet: Politiet søger nu hjælp til opklaring

En 22-årig kvinde fra Aarhus blev i nat overfaldet af en ung mand, der skubbede hende ind i hendes lejlighed og ned i sengen

Politiet søger nu hjælp til at finde gerningsmanden bag et overfald på en ung kvinde. Foto: Ritzau Scanpix

En 22-årig kvinde fra Aarhus fik i nat en grim oplevelse. Hun blev overfaldet af en ung mand, som politiet nu søger hjælp til at finde.

Hun var på vej hjem fra byen klokken halv tre, og da hun står foran sin fordør på Gøteborgs Allé, dukkede en fremmed ung mand op. 

Læs også VIDEO: Se 10-meter vippen i Kærsmindebadet blive jævnet med jorden

Han tilbød hende at følge hende hen helt ind i lejligheden. Men det var kvinden ikke interesseret i.

Alligevel masede den unge mand sig ifølge kvinden ind i hendes lejlighed, og skubbede hende ned i sengen. Derfra sparkede den unge kvinde ham flere gange.

Signalement af manden

  • ca. 20 - 25 år
  • ca. 175 cm høj
  • Mørk i huden
  • Sort hår
Har du oplysninger, der kan hjælpe med at opklare sagen, så hører Østjyllands Politi gerne fra dig på telefon 114.

Det fik ham til at flygte fra stedet. Østjyllands Politi kender ikke til andre tilfælde, hvor manden har været forbi.

- Umiddelbart er det kun denne ene anmeldelse, siger Jakob Christiansen, der er kommunikationsrådgiver hos Østjyllands Politi, til TV2 ØSTJYLLAND.

Det var på Gøteborgs Allé, at den unge kvinde blev overfaldet af manden, som politiet nu eftersøger. Foto: Google Maps

Borgernes hjælp er meget vigtig

Nu søger politiet hjælp til at finde frem til manden. Og den hjælp er guld værd.

- Det er rigtigt vigtigt. Hvis man har set mistænkelige personer i området, så er det en kæmpe hjælp, hvis man kontakter os, siger Jakob Christiansen til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Mustafa skal til VM i Falafel: - Jeg vinder det hele

I mens arbejder politiet videre med efterforskningen.

- Vi er i gang med at efterforske sagen på forskellig vis, oplyser Jakob Christiansen til TV2 ØSTJYLLAND.