Ulykke i Låsby - bilist glemte vigepligten
En bilist fra lokalområdet overså vigepligten og blev ramt af firehjulstrækker. Bilisten blev kørt til sygehuset i Århus.
16. nov 2007, kl. 13:56
Mere end 30 dage gammel
En bilist fra lokalområdet glemte alt om vigepligten, da han mellem Ry og Låsby ville krydse Randersvej.
Det resulterede i, at den bilist i en firehjulstrækker, der kom ad Randersvej, ikke havde mulighed for at undvige og derfor kørte direkte ind i siden på bilen.
En tilkaldt ambulance kørte bilisten, der var bevidstløs efter ulykken, til sygehuset i Århus.
Føreren af firehjulstrækkeren kom, ifølge vagthavende i Horsens, ikke til skade.