600.000 kroner til Vaskeriet

Det har været en så stor succes for det socialøkonomiske projekt Vaskeriet i Brabrand, at de nu må udvide. Lørdag fik de hjælp af en flok frivillige håndværkere.

00:52

VIDEO: De udviklingshæmmede brugere af Vaskeriet synes, det er rigtigt dejligt at få hjælp til udvidelsen.

Der blev både skruet, hamret og banket, da det socialøkonomiske projekt Vaskeriet i Brabrand i dag satte skub i deres udvidelse.

De har søgt om og fået støtte på 600.000 kroner til nye og større lokaler.

Læs også Dette vaskeri blev 75-årige Prebens vej ud af ensomheden

- Vi laver 75 kopper kaffe hver tirsdag og torsdag, når vi er her. Folk står helt tæt op af vaskemaskinerne, og de kan slet ikke være her mere, så nu udvider vi, siger Katrine Knudsen fra Vaskeriet til TV2 ØSTJYLLAND.

Vaskeriet i Brabrand er et sted, hvor udviklingshæmmede arbejder på lige fod med de andre, og får sig en hyggelig snak. Og den løsning er blevet så populær, at de er vokset ud af deres nuværende rammer.

Der var godt fyldt op i Vaskeriet i dag.

Hjælp fra Mand&Bil

I dag fik de hjælp af 15 frivillige håndværkere fra konceptet Mand&Bil. De er rykket ud i to dage for at hjælpe med at gøre Vaskeriet indflytningsklar.

- Vi er et netværk af selvstændige, og det er sjovt for os at mødes og hjælpe nogle, der har behov for det, siger stifter af Mand&Bil Mikael Bjerre til TV2 ØSTJYLLAND.

Det er jo en kæmpe hjælp for sådan nogle som os, der ikke kan finde ud af at lave sådan noget her selv.

Katrine Knudsen, Vaskeriet

Vaskeriet blev åbnet i januar 2017, og siden da har flere udviklingshæmmede og ensomme haft gavn af at hjælpe til med at ordne kundernes vasketøj. 

Pia Stabell Hjort og Katrine Knudsen fra Vaskeriet.

For medarbejderne på stedet var det fantastisk at opleve, hvordan hjælpen ude fra faldt på et tørt sted.

- Det er jo en kæmpe hjælp for sådan nogle som os, der ikke kan finde ud af at lave sådan noget her selv, siger Katrine Knudsen fra Vaskeriet.

- Det betyder rigtigt meget for os. Vi elsker Mand&Bil, lyder det fra Pia Stabell Hjort, som er socialpædagog i projektet.

Læs også Udviklings-hæmmede øver sig på at have et job med tøjvask

Vaskeriet er klar til brug den 26. marts.

01:44

VIDEO: Den 11. februar 2018 fortalte vi, hvordan Vaskeriet blev 75-årige Prebens vej ud af ensomheden.

Luk video