Tyve tog på ferielukket hotel

Det er højsæson for indbrud, og det fik et hotel i Randers at mærke

Foto: Colourbox

Et ferielukket hotel på Møllestræde i Randers fik natten til onsdag ubudne gæster.

- En lås i en jernlåge er blevet opbrudt, og så er de gået ind gennem hotellets restaurant, siger politiassistent Marianne Morgen fra Østjyllands Politi til tv2oj.dk.

Udbyttet af indbruddet var en iPad, en iPhone, en vase, to højtalere af mærket BW, to forgyldte lampetter og en scooter af mærket Vespa.

Indbruddet er sket mellem klokken 19 tirsdag aften og klokken 09 onsdag morgen, hvor indbruddet blev opdaget.