Tyve kaster sig over butikker

Flere indbrud hos virksomheder

Knuste ruder og tomme hylder. Det er, hvad flere og flere virksomheder i Aarhus Kommune oplever.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik har Østjyllands Politi modtaget 523 anmeldelser om tyveri fra virksomheder og forretningsdrivende i første kvartal i år, mens tallet for samme periode sidste år var 400.

Stigningen kommer efter, at antallet af indbrud ellers har været faldende. Det skriver JP Aarhus.

Hos Østjyllands Politi opfordrer man derfor virksomhederne til at øge sikkerheden.

- Virksomhederne skal være kritiske og gå forretningen igennem for at se, om sikkerheden er god nok. De skal låse alle døre og fjerne nøgler, så gerningsmændene hverken kan åbne døre indefra eller udefra. Hvis de kun kan komme ind og ud af knuste ruder, så har man allerede gjort det svært for tyvene, siger vicepolitikommissær Thomas Hinge fra Østjyllands Politi til JP Aarhus.

Indbrud flere gang om året

En af de virksomheder, som op til flere gange hvert år, har haft besøg af ubudne gæster er virksomheden Surfline. Butikken sælger sportsudstyr til blandt andet surfing og kajakroning og har indtil videre brugt omkring 250.000 kroner på at sikre butikken.

- Jeg savner, at politiet bruger nogle flere ressourcer på at efterforske indbruddene, men det er ikke altid, at de har tid til det, siger butiksejer eppe Hansen til JP Aarhus.

Østjyllands Politi indrømmer, at indbrud hos virksomheder og forretningsdrivende ikke står øverst på listen over opgaver.

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig