tv2oj.dk kører igen - ramt af nedbrud lørdag
TV 2 | ØSTJYLLANDs website blev lørdag sendt i knæ
20. dec 2015, kl. 07:50
Mere end 30 dage gammel
Drillenissen var i den grad på spil på TV 2 | ØSTJYLLAND lørdag aften og nat.
På grund af tekniske problemer hos en leverandør var vores website, www.tv2oj.dk, ikke tilgængeligt fra sent lørdag eftermiddag. Sitet kom kom først op at køre i løbet af natten til søndag.
De tekniske vanskeligheder ramte også en række andre servere, som betjener en håndfuld andre danske nyhedssites.
Søndag morgen er systemet heldigvis atter stabilt. Derfor er tv2oj.dk igen tilgængeligt.
Lørdagens artikler er desværre forsvundet fra sitet. Vi arbejder på at få dem genoprettet. Vi beklager!