TV-indslag: Udsigt til god høst
Selv om landmændene plejer at være tilbageholdende med de store ord, så tegner årets høst i Østjylland til at blive rigtig god.
15. jul 2009, kl. 09:15
Mere end 30 dage gammel
Mange østjyske landmænd kører lige nu fra morgen til aften for at få vinterbyggen i hus.
Der har været sol og regn på de rigtige tidspunkter. Og den cocktail har gjort det svært at holde smilet tilbage hos landmændene.
- Indtil videre ser det ud til, at det har en fin kvalitet, og det er tørt. Et ganske udmærket udbytte, siger landmand Jens Hjort Jensen fra Lyngby på Djursland til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Han skyder på, høsten af vinterbyg ligger 20 procent over normalen.
Du kan se et tv-indslag om høsten ved at klikke i kassen ovenfor til højre.