TV-indslag: Silkeborg IF spillede uafgjort mod Horsens
Silkeborgenserne erkender, at de som oprykkere får det svært i den nye sæson. Cheftræner Troels Bech vil vinde 'de rigtige kampe'.
13. jul 2009, kl. 09:53
Mere end 30 dage gammel
Det nyoprykkede SAS Liga-mandskab fra Silkeborg tog søndag eftermiddag imod AC Horsens i sommerens sidste træningskamp.
Allerede efter 9 minutters spil lykkedes det gæsterne at bringe sig i front. Simon Nagel sendte en aflevering ind i feltet til Jimmy Mayasi, som uhindret kunne sende bolden i mål.
I slutningen af 2. halvleg udlignede Silkeborg efter et mønsterangreb bygget op via Martin Ørnskov og Peter Degn. Bolden blev sendt videre til indskiftede Rajko Lekic, der elegant vippede bolden over Horsens-keeper Søren Jochumsen.
Du kan se et tv-indslag om kampen ved at klikke i boksen til højre.