Tre personer kørt til tjek for røgskader efter skolebrand

Der kan være risiko for nedstyrtningsfare i forbindelse med søndagens brand på Sct. Ibs Skole i Horsens

Søndag aften klokken 18.23 opstod der brand i tagetagen på Sct. Ibs Skole i Horsens. Foto: freelance-billeder.dk

Branden udviklede kraftig røg, der var sundhedsskadelig ved indånding, advarede politiet. Foto: Local Eyes

1 af 2

Tre personer blev kørt på skadestuen til tjek for røgforgiftning i forbindelse med den brand, der søndag aften brød ud på privatskolen Sct. Ibs Skole i Horsens.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi til TV2 ØSTJYLLAND.

Ifølge politiet er ingen af de tre personer dog blevet røgforgiftet.

Fællesskabet betyder rigtig for vores skole, og vi har alle rigtige gode minder derfra.

Dan Ingemann Jensen, skoleleder, Sct. Ibs Skole

Sct. Ibs Skole består af flere forskellige bygninger på Kildegade 8 i Horsens. Bygningen, der søndag brød i brand, kaldes Kilden og består af fem klasseværelser, en SFO og skolen samlingssal.

00:13

VIDEO: Sådan ser der mandag ud ved Sct. Ibs Skole i Horsens.

Luk video

50 meter høje flammer

Politiet har mandag afspærret bygningen, der søndag blev delvist fortæret af den voldsomme brand. 

Branden brød ud omkring klokken 16.30, og ved 20-tiden kunne politi og brandvæsen melde, at den var under kontrol.

Inden da nåede flammerne ifølge politiet en højde på 50 meter, og borgere i området blev rådet til at søge indenfor og lukke døre og vinduer.

01:21

VIDEO: Branden på Sct. Ibs Skole i Horsens søndag aften kunne ses langt væk. Video: Mads Kristensen

Luk video

- Vi skal have en undersøgelse af brandstedet, når det kan lade sig gøre. Vi ved endnu ikke, hvor koldt der er blevet derinde. Der kan også være risiko for nedstyrtningsfare, siger Lars Peter Madsen, der er vicepolitiinspektør hos Sydøstjyllands Politi, til TV2 ØSTJYLLAND.

Politiet anbefalede borgere i området til at holde sig væk og søge indenfor. Foto: freelance-billeder.dk

Et hårdt slag

Brandfolk er mandag fortsat i gang med efterslukning af bygningen. Sydøstjyllands Politi er også fortsat på stedet.

- En del af bygningen er nedbrændt. Det er ikke hele bygningen, men jeg ved ikke, om den del der er tilbage, kan bruges igen, siger Lars Peter Madsen til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Ambulancefolk og brandvæsenet rykkede ud: Femårig sad fast i svingdør

Årsagen til branden er endnu ukendt, oplyser vicepolitiinspektøren.

Skolens leder, Dan Ingemann Jensen, er stærkt påvirket af situationen.

- Det er ikke bare fem klasseværelser. Der er tusindvis af elever, der har danset lancier og fået overrakt deres eksamensbevis der. Fællesskabet betyder rigtig for vores skole, og vi har alle rigtige gode minder derfra. Det er et hårdt slag, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Dan Ingemann Jensen går mandag rundt i alle klasser på skolen for at tale med eleverne om branden.

Lærke Frantzen har taget dette billede. Hun bor i Nørregade i Horsens. Foto: Privatfoto: Lærke Frantzen