Tre millioner til Århus-forsker
En århusiansk forsker har modtaget tre millioner kroner til at udvikle effektive præparater mod psykiske sygdomme.
30. sep 2004, kl. 11:54
Mere end 30 dage gammel
Forskningslektor Poul Nissen fra Molekylærbiologisk Institut på Aarhus Universitet har modtaget tre millioner kroner fra Lundbeckfonden.
Pengene skal bruges til på sigt at udvikle effektive og hurtigtvirkende præparater til behandling af psykiske sygdomme som depression og stofafhængighed.
Poul Nissens forskning drejer sig om de forhold i hjernen, som regulerer bl.a. signalstofferne serotonin og dopamin. De spiller en central rolle ved udvikling af psykiske sygdomme og i forbindelse med indtagelse af en række misbrugsstoffer. /ritzau/