Travlhed hos DSB i dag
DSB's tilbud til sine passagerer om at køre frit i hele Danmark for bare 50 kroner har skabt travlhed på de østjyske stationer.
DSB lokker med fri togkørsel i det jyske for bare 25 kroner og for 50 kroner kan togrejsende køre hele landet tyndt. Det har fået folk til at strømme til.
Ifølge DSB bliver det den største rejsedag nogensinde - Der er solgt rekordmange billetter - på en lang række strækninger har de billige togrejser betydet, at pladsbilletterne er totalt udsolgt.
Det er især de tidlige og sene afgange fra både Århus og København, der er udsolgt.
Publikum bliver også inviteret indenfor på steder, som normalt er lukket land for de togrejsende.
DSB's værksteder i Århus og Taastrup, klargøringen i Kastrup og på Helgoland samt Københavns Hovedbanegård vil være åbne bag kulisserne i dagens anledning.
Danmarks Jernbanemuseum i Odense fyrer op under damplokomotiver, som kører fra både København og Århus. På S-banen serverer DSB morgenkaffe og brød fra klokken 7.
Ifølge DSB-underdirektør Christian Bjerring er fredag efter Kristi himmel- fartsdag valgt, fordi det er den dag på året, hvor DSB har færrest passagerer, og der derfor er god plads i togene.