Tør og solrig fredag venter østjyderne
Dagens grå og blæsende vejr ser ud til at blive skiftet ud med mere solrige stunder. Dog tegner meget også til, at det de kommende dage bliver rigtig koldt
Fredag morgen bliver tør i det meste af Østjylland - kun i de sydlige egne er der risiko for regn. Fra morgenstunden er det samtidig meget klart i vejret og derfor også koldt.
Vinden fra i dag aftager, så dagen kommer med stor sandsynlighed til at føles ganske behagelig. Frem mod weekenden går billedet med tørt vejr igen, men til gengæld tager vinden til i styrke, og det bliver især om natten rigtig koldt.
Lørdag og søndag bliver der over Kattegat dannet snebyger, som kommer indover Østjylland, og særligt i den østlige del af regionen ser det ud, at sne bliver en del af weekenden. Vinden bliver jævn til frisk fra en nordøstlig retning.
Temperaturer kommer i nattetimerne ned under frysepunktet, og om dagen kan de komme op på omkring 5 plusgrader. Falck har af samme grund advaret om glatte veje, og at man skal være forsigtig.
Se hele vejrudsigten øverst i artiklen.