Tip førte til narkofund

50 kilo amfetamin, 30 kilo hash og flere tusinde piller

01:07

1 af 2

Et tip fra en borger førte onsdag aften politiet til en adresse i Randers, hvor de fandt store mængder af narkotika.

Under politiets ransagning blev der fundet intet mindre end 50 kilo amfetamin, 30 kilo hash samt 18 kilo rohypnoler, som svarer til flere tusinde piller.

Senere fandt Østjyllands Politis specialpatrulje frem til tre personer, der kunne sættes i forbindelse med sagen. En 19-årig mand, en 26-årig mand og en 40-årig kvinde blev anholdt.

Torsdag formiddag blev den formodede bagmand også anholdt. Han er 41 år og fra Randers-området.

Tre af de fire anholdte blev ved et grundlovsforhør torsdag varetægtsfængslet i fire uger.

Se indslaget ved at klikke øverst på denne side.