Til kamp mod mobilmasterne
Mastekritisk Forening Silkeborg opstiller i dag en 48 meter høj mobilkran, for at vise hvor høj en planlagt mobilmast bliver.
- Vil du have en kæmpe mast i din baghave? Det spørgsmål stiller den nystiftede Mastekritisk Forening Silkeborg, der vil mobilisere hele byen til debat om de planlagte mobilmaster. Derfor opstiller de i dag en 48 meter høj mobilkran på Silkeborg Torv.
Foreningen går lige nu til kamp mod en aktuel plan. Kommunen har nemlig givet tilladelse til en 48 meter høj mast i et boligområde ved Dalvejen i Silkebog, men foreningen har også mere langsigede mål.
- Der er planer om en snes master af forskellige højde, og en del af dem vil blive højere end den planlagte mast på Dalvejen, siger formand Christian Nolsøe Nielsen. Vi er ikke imod hverken master eller mobiltelefoner, men vi mener, at der må være andre løsninger og andre placeringer.
Foreningen har eksisteret 14 dage og har over 200 medlemmer.