Thomas Medom: Bedste nyhed i årevis
Rådmand for sociale forhold og beskæftigelse er imponeret over, at kriminaliteten er faldet markant i Gellerup
Gellerup er ikke længere landets mest kriminelle område, da antallet af anmeldelser for overtrædelse af straffeloven er halveret fra 2014 til 2015.
- Det er fantastisk. Det er mere end en halvering af kriminaliteten i Gellerup på ganske kort tid, og den her historiske position som Danmarks mest kriminelle boligområde, som Gellerup har været i årevis, det er Gellerup ikke længere. Det er da en af de mest fantastiske nyheder, vi har haft i Aarhus i årevis, siger rådmand for sociale forhold og beskæftigelse i Aarhus Kommune, Thomas Medom.
Fodboldklub får æren for et fald i kriminalitet i Gellerup
Trods den faldende kriminalitet, mener rådmanden dog ikke, at man skal tegne et glansbillede af Gellerup.
- Vi skal glæde os over, at helhedsplanen virker. Men vi skal også holde fast. Det næste store skridt er, at den fysiske helhedsplan, hvor man omdanner mange boliger og veje, skal suppleres med sociale indsatser, siger Thomas Medom.
Se hele interviewet med rådmand Thomas Medom i videoen ovenfor.