Teknikere undersøger brand

Forskellige brand-eksperter skal i dag i gang med at undersøge branden i Grenaa.

I Grenå er politiet i gang med at undersøge omstændighederne for den brand der i forgårs var årsag til at en hel boligblok nedbrændte.Politiet kan ikke afvise at der er tale om en påsat brand og derfor skal Rigspolitiets tekniske afdeling, brandkyndige og elsagkyndige i gang med at danne sig et overblik over årsagen til branden.

- Jeg håber på, at de kan komme i gang i dag - gerne i formiddag, siger vicekriminalkommissær ved politiet i Grenaa, Knud Saaby til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Politiet efterlyser stadig vidner til branden, der gjorde 10 personer blev hjemløse.