Teenager afpressede bekendt
En 17-årig ung mand fra Beder fremstilles i dag i retten i Århus. Han er sigtet for afpresning og røveri.
14. maj 2008, kl. 10:46
Mere end 30 dage gammel
Østjyllands Politi har anholdt en 17-årig mand fra Beder for afpresning og røveri.
Det gik, ifølge politiet, ud over en 18-årig bekendt, der blev truet til at give den unge mand omkring 10.000 kroner.
Det foregik ad to omgange, og der var i det ene tilfælde tale om trusler af en så alvorlig grad, at der altså er tale om decideret røveri, vurderer politiet.
Den 17-årige fremstilles i retten i Århus senere i dag.