Teaterfestival siger farvel og tak til Syddjurs - med stor succes

Søndag sluttede en stor børn- og unge teaterfestival, der var rykket til Syddjurs. Der er sagt farvel og tak for denne gang - med stor succes

Aprilfestival regnes blandt verdens største af sin art.

Hele sidste uge har Syddjurs været omdannet til én kæmpestor scene. Børne- og ungeteatre fra hele verden var nemlig samlet til teaterfestivalen Aprilfestival, der regnes blandt verdens største af sin art.

Søndag sluttede festlighederne - og alt i alt har det været en stor succes, ifølge en af arrangørerne.

Læs også Syddjurs er vært for teaterfestival: Regnes blandt verdens største af sin art

- Det har været en rigtig stor succes. Det er sådan med en begivenhed som den her, at når den først bliver sat i gang, så kan man ikke andet end bare at følge med. Så er det lige pludselig begivenheden, der styrer dig, siger Henrik Køhler, der er direktør hos Teatercentrum.

I alt har der været lidt over 25.500 gratis billetter til rådighed, hvoraf 18.268 er delt ud. Dog regner arrangørernemed, at tallet er lidt højere, da mange gæster ofte dukkede op til forestillinger uden billet.

03:53

På billedet ses forestillingen "Ashes" med Plexus Polaire, der er et dukke- og animationsteater på højt internationalt niveau. I videoen kan du se tirsdagens indslag. Video: Ashes - Plexus Polaire

Luk video

Masse kunst og kultur til borgerne

105 teatre. 164 forskellige forestillinger. Og 114 udenlandske gæster fra 28 lande.

Som kommune har vi fået en hel masse kunst og kultur ind til vores borgere.

Lene Bjarke Skov, Syddjurs Kommune

Sådan lyder nogle af tallene for teaterfestivalen, der regnes blandt verdens største af sin art, og hvor folk fra hele verden kommer på besøg.

Hvert år finder festivalen vej til en ny kommune, og i år blev det Syddjurs' tur til at danne ramme om de mange teateroplevelser. 

Også hos Syddjurs Kommune kan man berette om en uge med stor succes.

00:14

VIDEO: Henrik Køhler, der er direktør hos Teatercentrum, er godt tilfreds med festivalens forløb.

Luk video

- Den er forløbet fremragende. Det har været ligesom, vi har håbet på. Og som kommune har vi fået en hel masse kunst og kultur ind til vores borgere, siger Lene Bjarke Skov, der er afdelingsleder for Kultursekretariatet hos Syddjurs Kommune. Han tilføjer:

- Et af vores udbytter er, at vi har prøvet som kommune at stå sammen om at lave så stort et event, fordi der har været rigtig mange mennesker involveret. Det har vi fået ud af det - udover en masse godt teater, siger hun.

Her ses endnu et eksempel på en af de 164 forskellige forestillinger fra ugens løb. Foto: Den lilleprins - Teater Next

Aprilfestival er teater for både små og store. Det arrangeres af Teatercentrum - et kompetencecenter under Kulturministeriet for udbredelse og formidling af scenekunst til børn og unge. Og i år blev det arrangeret i samarbejde med Syddjurs Kommune.

Rønde og Ebeltoft har fungeret som festivalens epicentre. De mange forestillinger er forløbet på 45 skoler, 22 institutioner og 12 biblioteker i hele kommunen - og faktisk også i tre andre østjyske kommuner; Norddjurs, Favrskov og Aarhus.

APRILFESTIVAL

  • Den store teaterfestival, "Aprilfestival", er teater for små og store. Gæster fra hele verden kommer og besøger festivalen.
     
  • Det arrangeres af Teatercentrum - et kompetencecenter under Kulturministeriet for udbredelse og formidling af scenekunst til børn og unge - i år i samarbejde med Syddjurs Kommune.
     
  • Festivalens samlede budget er på knap 4,9 millioner kroner. Den finansieres af Kulturministeriet og af årets værtskommune.
     
  • I år afholdes Aprilfestival i Syddjurs Kommune fra 15. april til 22. april. Der udbydes lidt over 25.500 billetter, der alle er gratis.
     
  • Dette års festival dannede ramme om 105 teatre, 164 forskellige forestillinger og 114 udenlandske gæster fra 28 lande.
     
  • Det er forløbet på 45 skoler, 22 institutioner og 12 biblioteker.
     
  • I 2019 rykker Aprilfestival til Hjørring Kommune i uge 14.

Kilde: Aprilfestival