Tatjana fra Alternativet: Vi bliver ikke lykkelige af forbrug og vækst

Alternativets kandidat mener, at klimaet er den altoverskyggende sag, og vil samtidigt også gøre op med det såkaldte vækst- og forbrugersamfund.

01:06

Tatjana Stenvad fra Alternativet vil gøre op med det såkaldte forbrugs- og vækstsamfund. Hør hele ølkassetalen her.

- Det er helt skørt, når der står 40 græsslåmaskiner side om side, når man i stedet kunne deles om få.

Sådan lyder det fra Alternativets folketingskandidat fra Silkeborg kommune, 35-årige Tatjana Stenvad.

Taler fra Ølkassen

Østjyderne har over 100 folketingskandidater at vælge i mellem. Typisk fokuserer medierne på få promoverede og allerede kendte kandidater, som er dygtige til at få opmærksomhed.

Denne gang har vi på TV2 ØSTJYLLAND haft en ambition om at give spalteplads og sendetid til de mere ubeskrevne blade. Vi vil høre fra dem, der ikke normalt står i forreste række. 

Derfor har vi givet de mere urutinerede folketingskandidater tid på Ølkassen, hvor de selv har fået lov til at bestemme, hvad de vil snakke om. 

Vi vil høre, hvad der driver dem til at gå ind i politik. De skal sætte ord på, hvad de af hjertet brænder for som kommende politikere.

Vi har givet ordet til foreløbig 12 kandidater fra 12 forskellige partier opstillet overalt i Østjylland.

Hun vil gerne være med til at gøre op med det, hun kalder forbrugs- og vækstsamfundet.

- Vi bliver ikke lykkelige af vækst. Vi bliver ikke lykkelige af forbrug. Vi bliver lykkeligere af at indgå i sociale sammenhænge, meningsfulde fællesskaber, siger Tatjana Stenvad og fortsætter:

For mig er klimadagsordenen den altoverskyggende og vigtige dagsorden. Det er helt vildt vigtigt, at Danmark er med til at tage vores del af opvasken uden brok.

Tatjana Stenvad (Alt.)

- For mig er det vigtigt, at vi begynder at fokusere på det nære, de små fællesskaber, frivilligt arbejde og mødet med den anden. Det er både bedre for miljøet og bedre for privatøkonomien, siger Tatjana Stenvad.

Derfor foreslår Tatjana Stenvad, at man ejer en græsslåmaskine i fællesskab – frem for der står en i hver have.

- Kollektive udvekslinger af goder, det er vejen frem og en måde at knække forbrugssamfundet og vækstsamfundet. Det skaber noget social sammenhæng, at man lige kan ringe på ved naboen, siger Tatjana Stenvad.

Tatjana Stenvad

Kandidat i Vestjyllands Storkreds

Tatjana Stenvad

35 år

Bor i Bofællesskabet Toustrup Mark i Silkeborg Kommune.

Alternativet er kendt for at være ”grønne”, og klimaet er også den vigtigste sag for Tatjana Stenvad. Ifølge hende skal Danmark være med til at ”tage opvasken”.

- For mig er klimadagsordenen den altoverskyggende og vigtige dagsorden. Det er helt vildt vigtigt, at Danmark er med til at tage vores del af opvasken uden brok. Det nytter ikke noget at vente på, at andre lande kommer i sving. Vi skal simpelthen gå forrest, siger Tatjana Stenvad.

Det er første gang at Tatjana Stenvad stiller op til folketinget. I 2017 stillede hun op til byrådet i Silkeborg. Her er hun i dag 1. suppleant for Alternativet. Hun bor i bofællesskabet Toustrup Mark, der ligger mellem Aarhus og Silkeborg.

Alle kandidater har sager, der står dem meget nært. TV2 ØSTJYLLAND har bedt 12 kandidater om at stille sig op på ølkassen og fortælle om deres personlige mærkesager. Se flere taler fra Ølkassen her:

01:17

VIDEO: Aleksander fra SF: De børn, der er sværest at holde af, står mit hjerte særligt nært.

Luk video
01:18

VIDEO: Ida fra LA: Det skal være ulovligt at omskære raske drengebørn.

Luk video
01:20

VIDEO: Michael fra DF: Jeg måtte se mig slået af en underbetalt østeuropæisk eksportchauffør.

Luk video
01:20

VIDEO: Maja fra Enhedslisten: Menneskets trivsel skal i fokus – ikke profit.

Luk video
01:00

VIDEO: Mogens fra KRP: Det går med benzinbilerne som med de gamle Nokia-telefoner.

Luk video
01:17

VIDEO: Caroline fra Nye Borgerlige: Det skal være slut med spontan asyl.

Luk video
01:14

VIDEO: Dorthe fra Socialdemokratiet: At hjælpe er en investering – ikke en udgift.

Luk video
01:21

VIDEO: Birgit fra Kristendemokraterne: Helt små børn tilbringer for meget tid væk fra hjemmet.

Luk video
01:02

VIDEO: Birte fra Venstre: Psykiatriske patienter får ikke den rette behandling.

Luk video
01:13

VIDEO: Ali fra Konservative: Vi skal ikke tage kulturelle særhensyn.

Luk video
01:20

VIDEO: Michael fra Radikale: Flere pædagoger og mere tid til lærerne.

Luk video