Talent: Unge kunstnere får lov til at udstille på Aros
Sebastian Mølsted og Clint Ruben lagde fredag sidste hånd på en video, der kan opleves på Aros fra 27. februar
En gruppe uopdagede kunsttalenter fra hele landet er i øjeblikket samlet på Aros i Aarhus.
De unge talenter arbejder på at producere værker, som skal udstilles i næste uge - og fredag lagde de sidste hånd på værkerne.
Sebastian Mølsted og Clint Ruben er to af de talenter, der har fået mulighed for at arbejde sammen med professionelle kunstnere på Aros.
- Det er fedt at gøre det her på Aros, fordi man er sikker på, at der kommer nogle mennesker og ser på vores værker. Det er et lidt større forum, end det man plejer, siger Sebastian Mølsted.
Fra den professionelle billedkunstner Sofie Hesselholdt har de to unge fået det danske flag som inspirationskilde.
Clint Ruben og Sebastian Mølsted har taget flaget til sig i deres værk; en film, der ser på perioden, hvor både flygtninge og ulve fik stor medieopmærksomhed i Danmark.
Ai Weiweis værk pakket i container
- Samtidig med at alle flygtningene kom til Danmark, så kom ulven også. Og vi synes, at ulven fik lidt for meget omtale i forhold til flygtninge, så vi har skrevet et manifest for skovens dyr, som lukker ulven ind, siger Sebastian Mølsted.
Oplevelsen på Aros har været meget positiv for de unge talenter.
- Det har været vildt givende at arbejde med vores mentorkunstner og få nogle kreative indput og indspark til, hvad der virker, siger Clint Ruben.
De unges kunstværker kan opleves på Aros fra den 27. februar.
Se indslaget om de unge kunstner-talenter i videoen ovenfor.