Tæt på at indebrænde
Brandvæsenet opgav at slukke flammerne
En mandlig beboer var tæt på at indebrænde, da der i nat udbrød brand i hans hus i Truust nord for Silkeborg.
Huset på Sørkelvej udbrændte totalt, mens flere brandfolk måtte opgive at slukke ilden.
Manden vågnede ifølge brandvæsenet ved, at han kort efter klokken 03 kunne lugte røg. Da han vågnede, kunne han høre lyde fra sit fyrrum.
Fordi huset havde ståltag, bredte ilden sig hurtigt fra fyrrummet til resten af ejendommen.
Da brandvæsenet ankom, havde ilden fået fat i så store dele af huset, at det ikke var muligt at slukke den.
Efterslukningen fortsatte hele formiddagen. Årsagen til branden er endnu ikke kendt.
Øverst på siden kan du se en kort video fra den voldsomme brand. Videoen er filmet af 24-7 News for TV 2 | ØSTJYLLAND.