Tæt løb i Vild med dans
Bookmakerne ikke enige om vinder
27. nov 2013, kl. 16:45
Mere end 30 dage gammel
På fredag løber den store finale i Vild med dans af banen i København.
Det bliver en finale med et østjysk islæt. Aarhus-danseren Mads Vad står sammen med sin partner Mie Skov over for danser Karina Frimodt og komiker Uffe Holm i finaleshowet.
Hvis man skal tro bookmakerne kan det ende med at blive en tæt kamp.
Se: Mads Vad stoppet af politiet
Danske Spil har lige nu odds 1,80 på, at Mie Skov og Mads Vad vinder, og odds 1,85 på Uffe Holm og Karina Frimodt.
Bettingfirmaet Nordic Bet tror derimod på en sejr til Uffe Holm og hans partner. De har lige nu odds 1,62, mens Mie Skov og Mads Vad giver pengene 2,15 gange igen.