Sygeplejersker: Vi har is i maven

Strejkende sygeplejersker var fredag på gaden i Silkeborg. Sygeplejerskerne holder fast i krav om en lønstigning på 15 procent.

I Silkeborg var de strejkende sygeplejersker på gaden fra morgenstunden fredag.

Sygeplejerskerne kræver 15 procent mere i løn og en ligelønskommission med et milliardbeløb til at dele ud af.

Sundhedskartellet holder fast i sit krav, selv om plejerne i fagforbundet FOA torsdag accepterede et mere beskedent forhandlingsresultat.

- Vi fortsætter vores kamp. Den er fuldstændig uændret, og vi går stadigvæk efter de 15 procent og en ligelønskommission. Vi har is i maven, siger en af de strejkende, operationssygeplejerske Lene Højgaard fra Regionshospitalet i Silkeborg, til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Læs mere på tv2oj.dk's strejke-site