Syddjurs sætter to krydser
Vælgerne på det sydlige Djursland skal stemme om, hvad den kommende storkommune skal hedde.
8. feb 2005, kl. 14:52
Mere end 30 dage gammel
Borgerne på det sydlige Djursland kan sætte mere end et kryds i dag.
Politikerne i Rønde, Rosenholm, Midtdjurs og Ebeltoft kommuner kan ikke blive enige om, hvad den nye fælles storkommune skal hedde, og derfor har de valgt at spørge borgerne til råds.
Når vælgerne på det sydlige Djursland går til valg i dag, kan de derfor også sætte kryds ud for det kommunenavn, de synes bedst om. De kan vælge mellem Ebeltoft, Kalø, Syddjurs og Mols.
Resultatet af afstemningen bliver lagt på TV 2 / ØSTJYLLAND's hjemmeside umiddelbart efter optællingen sidst på aftenen.