Syddjurs Kommune runder kulturåret af med manér

Selvom Aarhus 2017 officielt blev rundet af den 9. december, så besluttede man også at markere afslutningen af kulturhovedstadsåret i Syddjurs Kommune

01:37

Syddjurs er en af de øst- og midtjyske kommuner, der har fået allermest ud af at være med i kulturhovedstadsprojeketet.

Selvom kulturhovedstadsåret er blevet officielt rundet af, så holder man sin helt egen afslutningsfest i Syddjurs.

Læs også Direktør om Aarhus 2017: Det har oversteget vores egne forventninger

Syddjurs er af de kommuner, som har fået mest ud af kulturåret - det, der hedder "Return on Investment". Og der har været masser af kulturelle oplevelser i årets løb. 

Torsdag aften skulle kulturhovedstadsåret derfor også rundes af med manér, og det blev det med festligheder på Kulturhotellet i Rønde med fokus på fællesskab, udsat for blandt andet spanske flamenco-toner.

Der er ikke ret mange andre steder, der forrenter noget som helst med 50 eller 100 procent, og her bliver det jo faktisk 224 procent.

Kirstine Bille (SF), formand for Kulturudvalget

For selvom Aarhus 2017 officielt blev rundet af den 9. december, så besluttede man også at markere afslutningen af kulturhovedstadsåret i Syddjurs Kommune.

- Borgerne i Syddjurs har jo ikke været en del af den fejring i Aarhus, så vi skal have vores eget. Gæsterne til afslutningsfesten kan opleve en aften med kultur i ordets bredeste forstand. Flamencoen er i centrum, men det vil frem for alt handle om fællesskabet, siger teamleder i Syddjurs Kommune, Lene Bjarke Skov til TV2 ØSTJYLLAND.

Fremmødte til Syddjurs Kommunes afslutning på kulturåret kunne opleve nogle af Spaniens bedste flamencokunstnere til musikeren Claus Hempler, operasangerinden Andrea Pellegrini og borgerrettighedsforkæmperen Charles Neblett fra amerikanske Freedom Singers.

Får pengene 224 procent igen

Syddjurs er en af de øst- og midtjyske kommuner, der har fået allermest ud af at være med i kulturhovedstadsprojeketet. Det stod klar allerede inde starten, hvor prognoserne sagde, at kommunen fik 224 kroner retur, for hver 100 kroner, der er investeret. 

Læs også Flot video! Se de bedste øjeblikke fra Aarhus 2017

- Der er ikke ret mange andre steder, der forrenter noget som helst med 50 eller 100 procent, og her bliver det jo faktisk 224 procent, siger formand for Kulturudvalget i Syddjurs Kommune, Kirstine Bille (SF).

Der har masser af kulturelle begivenheder i Syddjurs Kommune i året, der nu går på hæld. Blandt andet har Fregatten Jylland huset alle de papirbåde, der i januar sejlede gennem menneskehavet i Aarhus under den storslåede åbningesceremoni.

Her ses de papirbåde, der i januar sejlede gennem menneskehavet i Aarhus under den storslåede åbningesceremoni. De har efterfølende kunne ses på Fregatten Jylland i Ebeltoft.

Især skibene er noget, der har trukket folk til.

- Vi har haft dem i snart et år, og det betyder, vi har haft nogle gæster, som måske ikke havde tænkt at de skulle besøge Fregatten Jylland, siger Lars H. Olsen, der er direktør for Fregatten Jylland.

Desuden har Glasmuseet i Ebeltoft haft ekstra kultur at byde på i årets løb, blandt andet udstillingen "De Syv Dødssynder".

I videoen øverst i artiklen kan du se mere om kulturåret i Syddjurs Kommune.

02:09

VIDEO: Her kan de se et interview med afgående borgmester Claus Wistoft (V) og kulturudvalgsformand Kirstine Bille (SF).

Luk video