Svigter turistforening

Formanden for Søhøjlandets Turistforening langer nu ud efter Skanderborg Kommune, som han mener svigter.

Søhøjlandets Turistforening har en trængt økonomi. Og det bør Skanderborg Kommune gøre noget ved, mener turistforeningens formand Anders Svenningsen.

Han langede derfor ud efter kommunen på turistforeningens generalforsamling. Ifølge Horsens Folkeblad har foreningen været overordentlig kreativ for at få midlerne til at slå til, så man kunne servicere turister i Skanderborg.

Men kommunen ønsker altså ikke at spytte penge i den trængte forenings kasse.