Sværvægter vil investere milliarder
Efter et stabilt år vil Dansk Supermarked Group investere i fremtiden. Det skriver selskabet i sit regnskab
Dansk Supermarked Group, der ejer kæder som Netto, Føtex og Bilka, vil investere to milliarder kroner om året i nye butikker, renovering og e-handel.
Det skriver selskabet i sit regnskab for 2015, der viste en omsætning på 57,5 milliarder kroner og et resultat på 1,7 milliarder kroner.
Dansk Supermarked har hovedsæde i Aarhus.
- 2015 må betegnes som et godt år for Dansk Supermarked Group. Vi har udbygget vores finansielle performance, styrket vores markedsposition på tværs af landene og foretaget en række strategiske investeringer, skriver administrerende direktør Per Bank i regnskabet.
Fest for 39.000 deltagere i Aarhus
Der skal udbygges yderligere, og derfor vil Dansk Supermarked Group kaste to milliarder kroner om året i et nyt investeringsprogram.
- Forventningen til 2016 er, at vi fortsat kan outperforme markedsvæksten indenfor e-commerce og udvide forretningen yderligere inden for vores traditionelle forretningsområder. Ikke mindst i kraft af det ambitiøse investeringsspor, skriver Per Bank.