- Svært at finde fælles fodslag
Butikker kan ikke konkurrere med storcenter
Butikkerne i midtbyen i Randers kan ikke følge med, når Randers Storcenter vælger at holde søndagsåbent og dermed holde åbent alle ugens dage.
Sådan lyder det fra formanden for Randers Cityforening, Thomas Elle.
- Vi er over 300 butikker med forskellig herkomst og diversitet - der er meget stor forskel på de butikker, der er inde i byen, og derfor er det meget svært for os at finde fælles fodslag, siger han til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Op mod 500 butikker i følge Danish Retail Institute lukket i Østjylland siden 2008, og med Randers Storcenters beslutning om at holde søndagsåbent føler de resterende butikker sig nu ekstra udfordrede:
- Selvfølgelig gør det da ondt, og selvfølgelig har vi et åbent øje over for det, men vi har bare svært ved at gøre det samme.
Se mere i videoen øverst på siden.