Sundhedsfreaks vandt
"Sundhedsfreaksene" fra Sundhed- og Ældresekretariatet i Randers Kommune vandt motionskampagnen "Vi cykler til arbejde."
Der er blevet cyklet og cyklet på livet løs i hele Danmark i hele maj-måned - også i Østjylland.
Kampagnen "Vi cykler til arbejde" for ansatte i virksomheder i hele Danmark er slut, og cykelholdet "Sundhedsfreaksene" fra Sundhed- og Ældresekretariatet i Randers Kommune vandt Randers Cykelbys førstepræmie i den landsdækkende motionskampagne.
Se også: Cykler samler undervisning
- Vi snakker om cykling i pauserne og driller hinanden med hvor mange eller hvor få kilometer, vi cykler, fortæller holdkaptajn Per Adelhart Christensen i en pressemeddelelse.
Hele 71.706 deltagere cyklede med i kampagnen på landsplan fordelt på 7.060 cykelhold fra virksomheder i hele landet.