Sukkersyge-patient skyld i uheld
En 62-årig mand mistede herredømmet over sin bil på grund af for lavt blodsukker.
6. apr 2006, kl. 11:20
Mere end 30 dage gammel
En 62-årig mandlig bilist var i går skyld i et færdselsuheld på Silkeborgvej ved Galten.
Den 62-årige kørte meget usikkert og slingrende, og på et tidspunkt mistede han herredømmet over bilen. Han kørte over i den modsatte kørebane og ramte en 75-årig kvindes bil.
Det viste sig, at den 62-årige var sukker- sygepatient, og at han på uheldstids- punktet havde for lavt blodsukker. Ifølge politiet var det sandsynligvis årsagen til den usikre kørsel.
Der skete kun materielle skader i forbindelse med uheldet.