Succes som politisk leder

Lederkonference i Aarhus i dag

21:34

1 af 2

I dag holder Århus Universitet, Dansk Erhverv og PFA en stor konference om ledelse.

På konferencen er der en række topnavne som kommer og holder oplæg - blandt andre tidligere forsvarsminister Søren Gade, som holder oplæg om politisk ledelse:

- Mit budskab i dag er, at der er stor forskel på almindelige ledelser og politiske ledelser. Der er simpelthen nogle ting, man skal tage sig i agt fo, hvis man vil have succes i politisk ledelse. En af parametrene er, at der er simpelthen flere, der interesserer sig for dig, når du udøver politisk ledelse, og alt, hvad du foretager dig i politisk ledelse, foregår i det offentlige rum, sagde Søren Gade til TV 2 | ØSTJYLLAND, inden han gik på talerstolen.

Skal man have succes som politisk leder, er der derfor, ifølge Søren Gade, nogle ting, man må have sig for øje:

- Det betyder rigtig meget, at man har et godt netværk, og at man lever efter "Lev og lad leve" - altså ikke insistere på selv at få alle sejrene, men acceptere, at med- og modspillere i det politiske system har ret til nogle succeser. Og kva deres succeser, ender du også med at få succes, hvis du får dine synspunkter igennem.

Du kan se hele Søren Gades oplæg i videoen øverst på siden.